Den danske samtidskunstner og billedhugger Morten Stræde er født i 1956 og blev i årene 1978-1985 uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi først under Sven Dalsgaard og siden på Hein Heinsens dynamiske professorskole. Stræde har gennem årene modtaget en række legater og priser for sine værker, og han har forelæst ikke blot på kunstskoler, men også på arkitektskoler i Danmark og i udlandet. Han var fra 1994 til 2003 professor i skulptur og afdelingsleder på Kunstakademiet i København. Gennem de sidste 15 år har hans virke udvidet sig til ikke blot at omfatte skulptur og kunst, men til også at omhandle arkitektur og byrum. Således har han været censor på arkitektskolerne i Århus og København, medlem af dommerpanelet til konkurrencen Bedre Byrum igangsat af Realdania samt medlem af Center for Urbanitet og Æstetik på Københavns Universitet. Han har desuden samarbejdet med en række arkitekter som bl.a. Christoffer Harlang, Jens Bertelsen, GEHL Architects, COBE Architects, PLOT Architects og landskabsarkitekt Stig L. Andersson om større og mindre byarki-tektoniske projekter som eksempelvis planlægningen af Ørestaden, en plan for udvik-ling af Sønderborg Havn, byudvikling af området omkring Mølleåen i Vejle samt forskellige pladsomdannelser i Danmark og i udlandet. Han har desuden været ”assistant professor” for den internationalt anerkendte arkitekt Daniel Libeskind, der blandt meget andet er ophavsmand til Jødisk Museum Berlin og Dansk Jødisk Museum, og som i øjeblikket arbejder med et højaktuelt erindringsarkitekturprojekt, erindringsmo-numentet på ”Ground Zero” i New York. Morten Stræde har desuden skrevet en række artikler om kunst og byrum til forskellige arkitektur- og byrumsfaglige publikationer.

Morten Stræde startede ligesom bl.a. kunstnerne Elisabeth Toubro og Øivind Nygård karrieren som en prominent figur på 1980´ernes danske kunstscene side om side med grupper som ”Den nye Skulptur” og ”De vilde Malere”. Morten Stræde og andre af den tids billedhuggere var kendetegnet ved et abstrakt formsprog og ved at arbejde med æstetiske problemstillinger i kunsten. Disse kunstneres tilgang til skulpturen udsprang fra 1980´ernes ledende –ismer som dekonstruktivismen og postmoder-nismen. 1980´er-kunstnerne intellektualiserede i høj grad deres kunst bl.a. ved at integrere elementer fra intellektuelle fagområder som litteratur, semiotik og filosofi i deres kunstneriske praksis. De var i særlig grad inspireret af de franske filosoffer Jean Baudrillard og Jean-François Lyotard samt af den italienske filosof Mario Perniola.

Strædes kunst kan pga. den kunstneriske intellektualisering i modsætning til både den klassiske, monumentale skulptur og mange modernistiske værker virke svært tilgæn-gelig, fordi den bevidst og i overensstemmelse med tidens filosofiske tendenser er uigennemsigtig, mangetydig og kompleks med mange muligheder for forståelse og fortolkning. Stræde mener dog, at denne uigennemsigtighed er en af kunstens forcer, idet det er i uigennesigtigheden, at kunstens særlige erkendelsespotentiale er indlej-ret. På denne måde betragter Stræde alle rum og steder som sammensatte komplek-ser af mening, og hans skulpturer undersøger denne kompleksitet ved at opsuge en mangfoldighed af tider og rumligheder. Dermed har Stræde allerede siden 1980´erne været optaget af spørgsmålet om stedets sammensathed, hvilket betyder, at enhver lokalitet står i et kompliceret forhold til andre lokaliteter, og at ethvert øjeblik er som gennemtrængt af andre øjeblikke, der forskyder øjeblikket og gør det urent. Stræde synes dermed at hævde, at man ikke kan rydde eller indramme et sted i skulpturel forstand uden, at de omgivende billeder, erfaringerne og erindringerne suges ind i det som i et sort hul. Således har Morten Stræde siden starten af sin karriere arbejdet med emner som sted, rum, tid og erindring først i sine skulpturer og senere i sine samarbejder omkring arkitektur og byplanprojekter.

Som kunstnerisk metode anvender Morten Stræde ofte et fastlagt system af især geometrisk eller matematisk art som udgangspunkt for en skulptur, idet systemet gør det vanskeligt for kunstneren på forhånd at planlægge og forudse i hvilken retning, kunstværket vil udvikle sig og dermed tvinger kunstneren ud af sine vanlige løsninger og forudfattede ideer. Systemets force er, at det stiller nye spørgsmål til kunstneren og åbner for ukendte aspekter og nye virkninger af, hvad der ellers med årene kan blive en forudsigelig og genkendelig formgivningsproces. Stræde anvender ikke blot systemmetoden på den enkelte skulptur, men også i større skala på hele serier af skulpturer, hvor hver enkelt skulptur kan være opbygget efter sit eget selvstændige system uafhængigt af det samlede værks system. Et andet karakteristisk træk ved Strædes kunstneriske metode er værkernes mangereferentielle titler, der fungerer som en form for kode til forståelse af værkernes utallige betydningslag og stofoverskud. Ofte indeholder titlerne en litterær henvisning, hvilket også gør sig gældende i HOMECITY, hvor en af skulpturerne er navngivet Leviathan og dermed henviser til det samfundsteoretiske værk Leviathan, der er skrevet i 1651 af englænderen Thomas Hobbes. Det er dog kun strukturen fra bogen Leviathan, som genspejles i skulpturen, der dermed ikke skal opfattes som en illustration til Leviathan. Gennem litteraturrefe-rencerne peger Stræde således på sin intention med værket. Således er Morten Stræde en billedhugger og kunstner, hvis kunst i denne udstilling antager arkitek-toniske former og indeholder en tydelig og fagligt underbygget refleksion over arkitekturen og erindringen.

Anne-Mette Gjeraa, cand. mag. Moderne kultur og kulturformidling.